”…Dansk politik er i disse år en tilsyneladende selvkørende maskine med altovervejende fokus på økonomien, en selvforstærkende ond cirkel af kamp om at erobre magten og beholde magten, om at ydmyge modparten og bringe ham eller hende i forlegenhed i stedet for at bestemme og udstikke ideer og idealer og pejlemærker, der ligger ud over det rent økonomiske, kort sagt drive politik.” Johannes Riis, direktør for Gyldendal. Politikken 29. aug. 2014.
Vi har været her før
Vi befinder os i en afgørende tid, hvor de beslutninger vi træffer, eller vælger ikke at træffe, kan få alvorlige og langvarige konsekvenser. Det er netop i sådanne tider, at populister med stærke personligheder og ideologier tilegner sig magt med simple svar på komplekse problemer. Det er set utallige gange i historien, og det er altid endt skidt for almindelige borgere. Det ses i dag tydeligt i eks. Grækenland, England eller USA, hvor vilkårene for borgerne synes at være i frit fald.
Mange er i denne tid frustrerede over, at de politikere, de har valgt, fører en helt modsat politik, end den de er valgt til at føre. Derfor søger de et politisk modtræk og håber at der kommer et nyt parti, der kan vende udviklingen og fremme demokratiet.
Enkelte nye partier forsøger at opfylde dette behov, men formår ikke umiddelbart at favne den samlede befolknings meget forskellige holdninger. De risikerer derfor blot at blive en del af det nuværende ”repræsentative” system, hvor specifikke vælgergruppers interesser skal forsvares.
Der er fare for at dette blot resulterer i mere af det samme, fra flere politikere.
Den politiske kontrakt fungerer ikke
Der har længe eksisteret en uskreven kontrakt mellem borger og politiker. Kontrakten forpligter politikerne til at varetage borgernes interesser og administrere landet, så borgerne kan koncentrere sig om at leve deres liv.
Kontrakten bliver dog ikke overholdt; vi ser gang på gang, at politikerne svigter deres vælgere ved løftebrud, partiskift, vildledelse, ansvarsfravigelse osv. Politikerne indtager derfor også en historisk bundplacering, når man undersøger befolkningens tilid til dem som gruppe.
Men det er ikke kun politikerne, der udgør problemet. Selve kontrakten er uholdbar, for det er ikke muligt at bevare sin frihed og indflydelse, hvis alle beslutninger varetages af en lille inderkreds bag helt eller delvist lukkede døre. For at kunne udøve indflydelse er man nødt til at deltage i den politiske proces, og det er ikke muligt i et repræsentativt demokrati, hvor borgerne kun får lov at stemme hvert fjerde år.
Vi må derfor konkludere, at et repræsentativt demokrati ikke er demokratisk nok, men det kan ændres. Vi har klare ideer til, hvordan det kan gøres.